Foreningen

Foreningen startede i 1991, og har således 25 års jubilæum i 2016 .
 

Alle aktiviteter foregår helt i tråd med Musikforeningen Eigils vedtægter, "Foreningens formål er at støtte og øge kulturelle aktiviteter i Horsens og omegn. Dette opnåes ved afholdelse af musikarrangementer og lignende", og vi har siden starten spredt os over mange forskellige typer arrangementer og en del stil arter.
Der er blevet lavet alt fra halkoncerter med f.eks. "Runrig", "Lars Lilholdt" og "Michael Learns to Rock", "Halbal" for de unge på fyrre, "Sommerunderholdning i Lunden" med musik, artisteri og børneunderholdning, hjælp ved afholdelse af kommunale arrangementer, såsom "Landsstævne", 2 x "Europeaden" og "50 året for befrielsen", til koncerter på byens spillesteder gennem tiderne, bl. a. TV2, Big Fat Snake, Bryan Adams, Joe Cocker, David Bowie, Elton John,Paul McCartney, R.E.M, Madonna, Rolling Stones og sendest Rock i Lunden, som i 2013 kørte for 5 år.

 

Her foruden, har vi lavet en del arrangementer for byens og amtets amatørmusikere, bl.a. Amtmesterskabet i Amatørmusik, hvor byens og omegnens musikstuderende, prøvede kræfter med hinanden og et større publikum.

Foreningen består af en bestyrelse på 7 personer og hjælperskare af betragtelig betydning, som i skøn forening, gør det muligt for Musikforeningen Eigils, at afvikle arrangementer af enhver art og under næsten alle forhold.
Noget yderligere unikt er at alt arbejde som bestyrelsen og hjælperne yder, er frivilligt og kun til foreningens virke og yderligere drift. Dette har gennem årene skabt en fasttømret og homogen forening, som fungerer og løser alle opgaver ved fælles hjælp.

Skulle du have lyst til at hjælpe ved foreningens arrangementer, så send os en mail, og skriv lidt om dig selv, og hvilket af følgende områder du har mest lyst til at hjælpe i: Bar, Opstilling, Lager eller Indgang.

Musikforeningen Eigils | Enggade 4 | DK-8700 Horsens | e-mail: info(Slet parentes og indhold!)@(Slet parentes og indhold!)eigils.dk